HVEM ER VI ?
Rover Owners Club Danmark, som er startet i 1985, er kendetegnet ved at være en uformel klub. Vores arrangementer afholdes i en hyggelig atmosfære, hvor også vores partnere / familie deltager, så vi i fællesskab kan have glæde af vores køretøjer, som vi forsøger at holde i så original stand som muligt.
Den danske Rover-klub har omkring 130 medlemmer fordelt ligeligt mellem øst og vest, og bilerne omfatter alle modeller fra de tidligste – typisk fra 1930’erne – op til de nyeste som er fra 2005, hvor Rover Group desværre måtte lukke og slukke.
Der er plads til både tekniske diskussioner og til socialt samvær, når vi mødes til klubarrangementer rundt i landet, og til de større arrangementer fælles med andre bilklubber i ind- og udland.
I klubben hjælper vi gerne hinanden med teknisk assistance, reservedele mv., og medlemmer er altid velkomne til at kontakte bestyrelsen telefonisk (bedst aften) eller via deres mail-adresser (find dem under menupunktet: "bestyrelsen".
Vi viser gerne vores køretøjer frem på diverse træf og har gennem mange år udstillet på forårets store bilmesse i marts i Fredericia.
Du kan annoncere GRATIS Rover-ting til salg på klubbens hjemmeside og i medlemsbladet, eller du kan måske finde lige det du mangler for at få din Rover ud at køre.
Bestyrelsen informerer både via e-mail (typisk månedsbreve) og via medlemsbladet, som med sine 40-44 sider udkommer 4-5 gange per år – både på papir og udsendt elektronisk via e-mail.
Kontingentet er for 2024/2025 DKK 400,-
Du kan hente mere information fra denne hjemmeside ligesom du kan melde dig ind via ’knapperne’ for forsiden.