Prototyper
Andre Rovere
SCOUT - kunne være blevet en Rover
Forud for Roveren StreetWise. med over et årti kunne den Metro-baserede Scout have givet Rover et tidligt fodfæste på det nye softroader-marked, men det skulle ikke ske.
Udvalget af soft-roaders, der var kommet på markedet i den seneste tid – som indbegrebet af Rover Streetwise – overbeviste producenterne om, at der er en reel basis for at producere biler med 'terræn styling' og en opret kørestilling, men uden al teknikken fra et firehjulstrukket transmissionssystem.
Scout opstod, da ADC (udviklingsfirma) blev til i 1991, og Rover havde ingen del i sin oprindelige idé om denne fascinerende serie af seks Metro-baserede multifunktionskøretøjer. Alle seks versioner, der blev kaldt Scout-projektet, brugte den samme grundlæggende karrosseristil, baseret på den femdørs Metro, men med en mere opretstående bagklap og tilsvarende større (og højere) bageste siderude.
Rovers involvering var flygtig og kortvarig. "Rover var interesseret nok i, hvad vi tænkte på, for at levere donorbilen," sagde Jim, men ikke nok til at forfølge projektet.
(Måske husker du Simca Ranchero - en 'civil' udgave af et terrængående safarikøretøj)
Rover JET 1 - 4 - turbinedrevet
Efter at Rover under 2.Verdenskrig havde arbejdet med turbinemotorer til fly, var det ærligende at forsøge sig med tilsvarende i en bil, så man lagde en turbinemotor i en ombygget Rover P4 - kaldet JET1
Efterfølgende forsøgte man i andre karosserier med T2 og T3, hvor T3 kom i et helt anderledes karosseri.
Det sidste forsøg blev i et helt nyt karosseri, der blev grundlaget for Rover P6-modellerne, kaldet T4.
I sidste ende måtte man konstatere at brændstofforbruget var alt for højt, foruden øvrige problemer.
Rover M1 (1945 - 1946)
Prototyperne blev skabt mellem 1945 og 1946 under betegnelsen 'M1', hvor M stod for miniature.
Testene var vellykkede, men bilen kom aldrig i produktion. Stik imod alle forventninger støttede regeringen eksporten af mellemklassekøretøjer og konverterede køretøjsafgiften til et fast satssystem, der opfyldte de indenlandske køberes behov.
Der blev dog indført en betydelig købsafgift, som blev forhøjet yderligere i de følgende år.
Den lille Rover, designet af Gordon Bashford og Harry Loker under ledelse af Maurice Wilks, rullede med en akselafstand på kun 77" (195,6 cm) og var udstyret med en 28 hk 699 cc version af den firecylindrede IOE-motor.
Da stål var meget rationeret, blev der brugt aluminium til både chassiset og karrosseriet. Man tro det ikke, men bilen var en fuldgyldig firesæders og kunne nå 60 mph (97 km/t) med sin lille motor. Køreegenskaberne blev anset for gode. Køretøjets front med grill og forlygtearrangement blev endda godkendt i de tidlige lermodeller - også til de planlagte 'P3' og 'P4' serie, og tydeligvis påvirket af amerikanske modeller.
Alle tre prototyper havde et lukket to-dørs karrosseri, selvom en åben version også blev overvejet. En af disse prototyper overlevede indtil 1960'erne og var ejet af direktøren for Rover-fabrikken i Tyseley, Jess Worster. Der vides ikke yderligere, hvor de befinder sig.
Fotokilde: www.rover-club.fr (Den franske Rover klub)
ROVER Scarab . 1932 : Prototype
2-seat tourer.
På grund af kraftig kritik fra forhandlerne, og med rette, kom Scarab aldrig i produktion og ville sandsynligvis have dræbt et firma, der var stolt af mellemvægtige middelklasseprodukter.
Bilen brugte en trykstang ohv luftkølet vee-twin-motor, som blev hæk-monteret i et chassis af stigetypen med uafhængig affjedring af spiralfjedre på en glidesøjle foran og af en spiralfjedersvingakselopsætning bagpå.
Der var en dummy frontkøler, og maskinen led af overophedning, støj og motorruhed. Den blev vist på udstillingen "Olympia", men aldrig til offentligt forbrug.
ROVER P6 BS - 1966-1968: Sportsvognen der aldrig kom på markedet
Kronen på værket ville være Rovers ny-erhvervede V8-motor på grund af dens lethed og kraft. På trods af at midtermotorformatet er i sin vorden for gadebiler – med hovedpersonerne De Tomaso Vallelunga og Lamborghini Miura – konkluderede man hos Rover, at dette ville være den rigtige retning for en sportsvogn, der kunne være let at køre, let at se ud af og relativt praktisk, hvis den pakkes med omtanke.
Når man sidder i P6 BS (for Buick Sports) i dag, er det tydeligt, at King og ingeniørpartneren Gordon Bashford lykkedes med det mål.
Den er rummelig foran, med fantastisk udsyn og har endda et lille sæde bagpå. Der er visse fordele ved en sportsvogn med centermotor - du får mere vægt på de trækkende hjul, og du kan få en lav base, så du bedre kan se, hvor du skal hen."
Se mere f.eks. på AROnline.co.uk
