Rover P6, P6B - Roverklubben

Rover Logo
Rover Logo
Rover Owners Club Danmark
Rover Owners Club Denmark
Gå til indhold

Rover P6, P6B

P-serie & SD1
Rover P6-serien (1963 – 1977)
Rover skiftede fra de mere klassiske modeller P5 til den lidt mere sporty og strømlinede P6-model i 1963, men 2-liter motorer med overliggende knastaksel i de første.
 
Modellen Rover 2000 (1976 cc / 104 bhp). Efter videreudvikling af motoren, hvor nogle fik 2 SU-karburatorer blev de mærket som 2000 SC (single carburettor) og fra marts 1966 som 2000 TC (twin carburettor) med lidt forskelligt udstyr og motorhjælme med og uden ’buler’.
 
I 1970 kom det man kalder Mark II hvor der kom ny kølergril (plastik afløste aluminium), nye baglygter, og alle modeller fik batteriet monteret i bagagerummet.
 
I oktober 1973 blev 2000-modellen erstattet af en 2200-modellen der fortsat kom i en SC og TC udgave.
 
De tidligste modeller havde løbespeedometre, men disse blev efterhånden afløst af de klassiske runde, der er lettere at aflæse.
 
Rover havde allerede til P5 fundet en V8 Buick-motor hos GM i USA, en motor der kom til at danne base for en lang række Rover-biler (Land Rover) og en række andre mærkers sportsvogne, f.eks. Morgan og MG.
 
Den leverede noget mere motorkraft og ikke mindst trækkraft til køberes hestetrailere mv. Køberne var ofte læger, advokater og dyrlæger – folk med tilpas gode indtægter.
 
Rover P6 med Buick 3500 V8 / 150 hk (DIN) (1968-1977) kom til at hedde Rover P6B – B for Buick !
 
P6 er som VW og Citroën opbygget på en base med påmonterede pladedel – her 19 i alt. P6 har skivebremser på all 4 hjul med de bageste monteret inde omkring differentialet. Modellen har de Dion bagaksel. Også affjedringen er noget anderledes med vandretliggende fjedre i fortøjet.
 
Rover P6 blev udnævnt internationalt til Årets Bil i 1964.
 
P6 blev hos Rover kun fremstillet i én karosseriform: Saloon. Men der blev udviklet en stationcar udgave hos FLM Panelcraft som – med Rover’s godkendelse – blev markedsført som Estoura. Der blev fremstillet ca. 170 eksemplarer.
 
Det schweiziske karosserifirma Graber fremstillede en smuk cabriolet, som desværre aldrig kom i produktion.
MODEL
CC
HK
2000
1978
104
2200 SC
2205
98
2200 TC
2205
115
3500 V8
3500
150
Tilbage til indhold